Hovedtræk i planen

Kommunen indeholder en række bysamfund af forskellig størrelse: Birkerød, Holte, Nærum, Bistrup, Trørød, Søllerød, Gl. Holte, Vedbæk, Skodsborg samt landsbyerne Høsterkøb, Isterød og Sandbjerg.

Kommunen indeholder også områder af boligbebyggelser og erhverv: Ravnsnæs, Ubberød-Brådebæk, DTU Science Park m.fl.

Bysamfundene har hver deres særlige kendetegn og ligger typisk som klart afgrænsede enheder i landskabet. 

Det er kendetegnende for de enkelte bysamfund, at de ofte indeholder en historisk kerne eller spor af tidligere bysamfund eller bebyggelse, en række butikker, offentlige og private servicefunktioner samt kultur- og fritidstilbud.
Det er målet at bevare og bygge videre på bysamfundenes forskellige identiteter.

 

Birkerød og Holte indeholder de to største centre og rummer næsten halvdelen af kommunens borgere.

Birkerød bymidte skal udvikles til et økonomisk og kulturelt stærkt byområde. De rumlige kvaliteter i bymidten skal styrkes. Arealerne langs Birkerød Kongevej fastholdes som erhvervsby med mulighed for etablering af butikker, der forhandler pladskrævende varer. Erhvervsbyen i Birkerød skal udvikles som et af de væsentligste, attraktive erhvervsområder både for videnserhverv, administration og lettere industri og håndværk.

Holte bymidtes velfungerende kommercielle center med offentlig og kulturel service skal udvikles og styrkes. Bymidten skal fortættes med nye boliger og funktioner og en styrket forbindelse til Holte Station. Bymidten indeholder endvidere rådhuset. Boligområderne skal fastholdes som attraktive områder med nær adgang til natur i form af Furesøen, Rude Skov, Geelskov og Søllerød Naturpark.

Nærum er med sin gode trafikale beliggenhed et attraktivt sted for erhvervsvirksomheder. Erhvervsområdet skal udvikles med nye videnserhverv så den gode placering mellem DTU og DTU Science Park kan udnyttes. Nærum indeholder også en bymidte og Nærum Vænge Torv, som kan understøtte nye funktioner centralt i erhvervsområdet.

Bistrup og Vedbæk indeholder begge bydelscentre.

Vedbæk er stationsbyen ved Øresund og Maglemosen. En udvikling af Hotel Marina skal styrke forbindelsen mellem station og havn. Et nyt museum til Vedbækfundene skal opføres i det nye boligområde Henriksholm.

Bistrup skal være et attraktivt boområde med let adgang til Furesøen, Vaserne og Stavnsholtkilen. Området ved Vasevej udvikles med nye boliger og centerstøttende funktioner.

Trørød, Søllerød, Gl. Holte og Skodsborg skal primært være attraktive bysamfund for bosætning. Den lokale forsyning med butikker og service i form af institutioner, m.m. skal søges bevaret. Søllerød indeholder et væsentligt kulturhistorisk centrum omkring kirken og museet. Gl. Holte er et kulturcentrum med Mariehøj og Gl. Holtegård. 

Skodsborg er sundhedsbyen med den hvide kurby og den umiddelbare adgang til Øresund og Jægersborg Hegn. 
Trørød er et bysamfund domineret af villaer og rummer samtidig en af kommunens bedst bevarede landsbyer med en del bevaringsværdige huse.

Ebberød, der næsten ligger inde i Rude Skov, skal være et attraktivt boområde, der huser offentlige formål i form af dag- og døgntilbud for forskellige befolkningsgrupper. Ebberødområdet er særligt velegnet til lokalisering af offentlige funktioner.

Ravnsnæs og Ubberød-Brådebæk skal være attraktive boligområder med åben lav boligbebyggelse.
Høsterkøb, Isterød og Sandbjerg skal fastholdes som landsbyer med de særlige forudsætninger, der gælder i den enkelte landsby.

Rudersdal Kommune er en del af hovedstadsregionens ”Fingerby”. Princippet for Fingerbyen er en organiseringen af hovedstadsområdets bebyggelse og hovedfærdselsårer som en håndflade med en række radiale byfingre. Kommunen er en del af fingerstrukturen med bydannelser omkring de tre radiale, regionale hovedfærdselsårer, samt de tværgående forbindelser Ravnsnæsvej, Hørsholm Kongevej, Øverødvej og Skodsborgvej.

De regionale forbindelser er placeret i tre nord-sydgående bånd. Det vestligste bånd består af København-Hillerød forbindelserne, Kongevejene og S-banen. Det midterste bånd er Helsingørmotorvejen og det østlige bånd er Strandvejen og Kystbanen.

Kommunen har således et udbygget vejnet samt dækning af offentlig trafik med busser og jernbaner i fingerstrukturen. De tværgående forbindelser er dog vanskeliggjort af kommunens geografi og især skov og landskabstræk. Mens kommunen således er velforsynet med forbindelser fra sydvest til nordøst, er der ikke samme rationelt optimale infrastruktur fra sydøst til nordvest. Her tæller hensynet til landskabet højere.
 

Rudersdal Kommune ligger i den del af landet, som under sidste istid blev kraftigt modeleret af isen til et bakket og varieret terræn, som ligger til grund for det værdifulde og oplevelsesrige landskab, som præger kommunen i dag.

Kommunen har et areal på godt 73 km² og måler ca. 10 km fra øst mod vest og ca. 7 km fra nord til syd. Kommunens bysamfund, landsbyer og samlede bebyggelser er omgivet af en mangfoldighed af landskabselementer, fra de mere kultiverede som landbrugsarealer og golfbaner til store områder i naturtilstand herunder primært skov og vådområder, søer og havet.

De store landskabstræk består af kyststrækningen langs Øresund, søerne Furesøen og Sjælsø og deres omgivelser, Mølleåen, Kikhanerenden og Maglemosen, skovene Rude Skov, Jægersborg Hegn og Geelskov, samt de grønne kiler af sammenhængende og åbne landskabsstrøg, hvor bebyggelse og små naturområder ligger spredt i det åbne og bakkede terræn.

Det bakkede sørige morænelandskab, træder stærkt frem i kommunen. Kommunen kan opfattes som et sammenhængende grønt og blåt landskab, hvori de enkelte bysamfund ligger som spredte og delvist sammenvoksede bebyggelser. Det er karakteristisk, at de bebyggede områder og de gamle vejstrækninger er placeret under hensyn til landskabet, mens de nyere hovedsageligt nord/syd orienterede trafikforbindelser som motorvejen og jernbanerne, kongevejene og tekniske anlæg gennemskærer linjerne i landskabet.

Bydannelsen i kommunen er relativt spredt, og de enkelte bysamfunds afgrænsning i forhold til det åbne land er bugtet og giver en stor kontaktflade mellem by og landskab og mulighed for en let adgang til det åbne land.

Landzonen og de grønne områder i byzonen danner rammen om et aktivt fritids- og udeliv, som er af stor værdi for kommunen. Søerne og Øresund giver gode muligheder for sejlads og fiskeri. Et net af rekreative stier særligt i skovene suppleres med RudersdalRutens Univers, der skaber adgang til landskabet ad stier, som giver hver deres særlige oplevelse, længde og funktion. De mange skove tiltrækker et stort antal besøgende både fra kommunen og tilrejsende.

De mange rekreative muligheder i naturen ønsker Rudersdal Kommune at bevare og udbygge i samarbejde med Naturstyrelsen og lokale foreninger og interessenter.

Der forventes en stigning i kommunens samlede befolkningstal fra 56.728 i 2020 til ca. 58.100 i 2032. Det svarer til en stigning på godt fire procent.

Befolkningssammensætningen vil forskydes, så andelen af ældre over 60 vil blive større. Endvidere vil der blive flere småbørn, mens andelen af skolebørn og personer i den erhvervsaktive alder vil falde tilsvarende. Ændringerne vil især øge behovet for boliger og tilbud til ældre. Inden for planperioden vil der ske en begrænset boligudbygning på ca. 100-125 boliger om året. Der forventes et øget behov for plejeboliger og boliger for grupper med særlige behov.

Læs nærmere redegørelse i temaet om befolkning og boliger, hvor den forventede boligudbygning er beskrevet og med udpegning af boligudviklingsområder.

Befolkning og boliger

Nærmere redegørelse for den forventede udvikling kan læses i kommuneplanens enkelte afsnit om hver af kommunens områder. Du finder områderne på forsiden. 

Områder i kommunen 
 

Kommuneplanen indeholder ikke bestemmelser om rækkefølgen for udbygning eller omdannelse af områder. De udviklingsmuligheder, der vil være på sigt i kommunen, vil i hovedsagen være omdannelse og fortætning af de centrale centerområder samt ved omdannelse af erhvervsejendomme eller fx overflødiggjorte offentlige ejendomme.

Kommuneplanen indeholder ikke muligheder for byudvikling eller byomdannelse der forudsætter større offentlige investeringer i infrastruktur. Der er derfor ikke behov for krav om rækkefølge for udviklingen.

Kommuneplanens tidsperspektiv er 12 år. Strategiske og langsigtede overvejelser kan dog have et længere tidsperspektiv.

Planstrategi 2019 er en strategi for en langsigtet udvikling af Rudersdal Kommune. Den bygger på en stærk tradition for at beskytte de grønne og smukke områder i Rudersdal og samtidig give gode udviklingsmuligheder, hvor nye behov viser sig og skal løses.

Strategien er det politiske fundament for revision af kommuneplan. Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig med Planstrategien at lave en fuld revision af kommuneplanen.

I Planstrategi 2019 formulerer kommunalbestyrelsen strategiske mål og forslag til handlinger inden for de seks fokusområder:

• Borgere og boliger
• Levende bymiljøer
• Plads til erhverv
• De smukke omgivelser
• Vand som et aktiv
• Sundhed for alle

Planstrategiens seks fokusområder er konkretiseret i kommuneplanens temaer og undertemaer. Med afsæt i planstrategien er der foretaget ændringer af retningslinjer og rammebestemmelser i forbindelse med kommuneplanrevisionen. Det gælder særligt disse temaer i kommuneplanen:

• Byer og befolkning
• Bevaring og kulturmiljøer
• Vand og klima
• Fritids- og udeliv

Kommuneplan 2021 tilvejebringer de planmæssige rammer, som muliggør realiseringen af mange af planstrategiens strategiske mål.

En række af strategiens hensigter varetages også fx gennem borgerdialog, lokalplanlægning, byggesagsbehandling, m.m.

Planstrategi 2019