Boliger må kun anvendes til helårsbeboelse.

Indtil 5 m fra vejskel må der ikke opføres bebyggelse, carporte, garager, skure og lignende. Arealet mellem byggelinje og vej skal anlægges som have eller med grøn beplantning

I byzone fastlægges ikke byggelinjer, hvor et adgangsareal (koteletben) skifter status til privatfællesvej og danner adgang til maks. fire ejendomme.

I henhold til planloven kan der, ud fra en konkret vurdering, stilles krav om op til 25 % almene boliger ved lokalplanlægning for nyt boligbyggeri, forudsat at området ikke tidligere har været udnyttet til boligformål

Fritstående antenner og paraboler på terræn skal placeres mindst 2,5 m fra naboskel og 5 m fra vejskel. Paraboler på tagflader må ikke placeres, så de er synlige fra vej og sti.

Der må ikke etableres vindmøller, heller ikke minivindmøller.

Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bebyggelse må kun opføres i én etage minimum en meter fra naboskel. Bebyggelsens højde reguleres af bygningsreglementets bestemmelser om højdegrænseplaner og må kun opføres i en maksimal højde på 5 meter.

Kælderetager, der etableres fuldt ud under terræn, kan etableres uafhængigt af bebyggelse over terræn. Dette under forudsætning af, at den maksimale befæstelsesgrad, som fremgår af den til enhver tid gældende spildevandsplan, bliver overholdt, og at der ikke udføres ovenlys eller lysskakte, men kun lyskasser. Lyskasser må kun placeres ved stueetagens ydervægge.

Hegn mod vejskel og foran en byggelinje (5 meter fra vejskel) skal etableres som levende hegn. Hegnet kan på den indvendige side, suppleres med et trådhegn, med en maksimal højde på 1,2 m.

Der kan kun etableres støjafskærmning i form af fast hegn langs veje, hvor belastningen fra trafikstøj overstiger miljøstyrelsens vejledninger. Støjafskærmningen skal tilpasses områdets karakter, placeres mindst 1 m fra vejskel og afskærmes i fuld højde mod vej af levende hegn.

Terrænreguleringen må ikke overstige +/- 0,5 m og der må ikke ske terrænændringer tættere end en meter fra naboskel.

I tagetager, som ikke må indrettes til beboelse, må der kun etableres vinduer til orienteringslys. Orienteringslys er et mindre vindue på maksimalt 70 x 50 cm i hver tagflade.

Tage må ikke udføres i reflekterende materialer.

Det maksimale etageantal for det enkelte boligområde fastlægges i de enkelte rammeområder.

Ved fastlægges af etageantal for den enkelte bygning medregnes følgende som en etage: 

• Hvor terrænforholdene muliggør, at kælderen delvis frilægges og fremstår som en etage
• Hvor der er opholdsarealer i tagetagen og på bygningens tag
• Tagetager med mansard
• Tagterrasser med et areal på over 15 m2
• Hvor kviste og frontispicer er større end halvdelen af tagfladen.

Erhverv i egen bolig er umiddelbart tilladt, når erhvervet udøves af beboerne uden ekstern medhjælp og ejendommens og kvarterers præg af boligområde fastholdes. Det er en forudsætning:

• at der ikke til virksomheden etableres skiltning bortset fra mindre oplysningsskilt på maksimalt 30 x 20 cm indeholdende navne og logo
• at virksomheden ikke medfører et øget parkeringsbehov, der ikke er plads til på den pågældende ejendom
• at erhvervsarealet højst udgør 25 procent af boligarealet
• at der ikke i forbindelse med virksomheden indrettes udstilling eller udendørsoplag
• at der ikke er ikke sker hyppig trafik, herunder varetransport, til- og fra ejendommen.   

Ved nye boliger og byomdannelse skal der afsættes tilstrækkeligt areal til affaldshåndtering.

Der skal sikres plads til affaldshåndtering på den enkelte ejendom.

Der kan til den enkelte grund etableres en overkørsel fra vejen med en bredde på maksimalt fire meter. 

Overkørsler kan etableres op til en bredde på fem meter, når særlig forhold gør sig gældende, såsom oversigtsforhold og plads til renovation ved koteletgrunde. 

Åben lav boliger er fritliggende en- og tofamiliehuse i maksimalt to etager, der skal fremtræde som én bolig.

Et tofamiliehus er en bygning med højest to boliger. Boligerne er helt eller delvist adskilt med vandret lejlighedsskel. Ved indretning af tofamilieboliger i eksisterende bygninger, skal boligerne forsat fremstå som én bolig. 

I et tofamiliehus skal lejlighedsskellet mellem de to boliger være vandret over mindst halvdelen af bygningens grundplan.

Bebyggelsen på den enkelte grund må maksimalt udgøre to arkitektoniske enheder i form af et beboelseshus og en garage/carportbygning.

Sekundær bebyggelse som udhuse, skure og lignende skal opføres minimum 1 m fra naboskel og enten sammenbygges med garage/ carportbygningen eller beboelseshuset. 

Derudover kan der på hver ejendom kan endvidere opføres op til to fritliggende, mindre, sekundære bygninger, såsom drivhuse, lysthuse, lejehuse og overdækkede terrasser, som har et samlet areal på maksimalt 20 m2 og en højde på maksimalt 2,5 m.

Nybyggeri og tilbygning til eksisterende bebyggelse, som anvendes til beboelse, skal placeres mindst 2,5 m fra naboskel, og bebyggelsens højde må ikke overstige 1,4 gange afstanden til naboskel.

På hver grund skal der anlægges mindst to parkeringspladser på egen grund. Ved samlede bebyggelser kan parkering ske i fællesparkering. 

Ved nybyggeri skal der udlægges areal til placering af carport/garage.

I områder til åben lav bebyggelse må der kun opføres eller indrettes tofamiliehuse, hvis der til hver af de to boliger som minimum hører et grundareal svarende til mindste grundstørrelse for det pågældende område. Se endvidere de generelle rammer for udstykning.
 

Tæt lav bebyggelse er helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse som har lodret skel mellem boligerne. Herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og klyngehuse

Tæt lav boligbebyggelser i tre etager kan kun opføres i bymidter og tæt bymæssig bebyggelse.

Grunde til tæt lav boliger beliggende udenfor bymidter og stationsnære kerneområder må ikke udstykkes med en mindre grundstørrelse end 400 m2. 

Dog kan der udstykkes mindre grunde, såfremt grundens areal og en ideel andel i et fælles friareal tilhørende den pågældende bebyggelse tilsammen er på mindst 400 m2. I det fælles friareal indgår ikke det areal, som i matriklen er udlagt til vejareal.

Til hver bolig skal udlægges to parkeringspladser. 

Ved boliger med et mindre etageareal end 120 m2, beliggende i centerområder og stationsnære kerneområder kan p-normen nedsættes til en parkeringsplads pr. bolig.
 

Etageboliger er bebyggelse, der indeholder mere end to boliger, og som primært har vandret lejlighedsskel mellem to eller flere etager.

Til etageboliger skal der udlægges tilstrækkelige og hensigtsmæssige udendørs, fælles opholdsarealer. 

For etageboliger, som ligger uden for centerområder, gælder det, at der inden for den enkelte ejendom mindst skal udlægges udendørs, fælles opholdsareal svarende til 100 procent af boligetagearealet.

Opholdsarealet kan helt eller delvis anlægges som større, fælles tagterrasser (over 25 m2) og lignende.

Inden for den enkelte ejendom skal der udlægges mindst 1,5 parkeringsplads pr. bolig. Til etageboliger med et mindre etageareal end 120 m2, beliggende i centerområder og stationsnære kerneområder, skal der dog kun udlægges én parkeringsplads pr. bolig. Til hver etagebolig skal der mindst udlægges 1,5 cykelparkeringsplads.
 

Inden for den enkelte ejendom skal der udlægges mindst én parkeringsplads pr. fire ungdomsboliger og mindst én cykelparkeringsplads pr. ungdomsbolig.

Ungdomsboliger, kollegier og lignende skal placeres med god tilgængelighed til offentlig transport eller uddannelsesinstitution.
 

Adgangsveje til boliger, som opføres eller indrettes til seniorboliger, skal udføres med god tilgængelighed og i henhold til anvisning for handicappedes færden.

Boliger, som opføres eller indrettes til seniorboliger, kollektivboliger eller andre former for bofælleskaber, skal som udgangspunkt mindst ti procent af det samlede etageareal være fællesareal, såsom fælles opholdsrum, fælles køkken, hobbyrum, gæsterum og lignende.  

Boliger, som opføres som seniorboliger, skal som udgangspunkt placeres med god tilgængelighed til offentlig transport.
 

Boliger må kun anvendes til helårsbeboelse.

En helårsbolig på en ejendom med et sammenhængende matrikelareal på over 1600 m2, kan om- og tilbygges til et maksimalt etageareal på 350 m2.

En helårsbolig på en ejendom, der har et sammenhængende matrikelareal på under 1.600 m², kan om- og tilbygges til et maksimalt etageareal på 250 m2.

Der kan ikke foretages udstykning med henblik på opførelse af nye boliger.

Garager, carporte og småbygninger må maksimalt have et samlet areal på 50 m2, dog kan der meddeles tilladelse til et større areal, såfremt det kan begrundes i forhold til driften af ejendommen og kan indpasses i det omkringliggende landskab og de arkitektoniske værdier.
 

Den mindste grundstørrelse for de enkelte boligområder fastlægges i de enkelte rammeområder under hensyn til de enkelte kvarterers karakter. Grundstørrelsen for tæt lav boliger: Se tidligere afsnit ’Tæt lav boliger’.

I eksisterende åben lav boligområder må der ikke gennemføres matrikulære ændringer, hvorved de fremtidige grunde bryder med den eksisterende matrikelstruktur og bebyggelsesstruktur.

Minimumsgrundstørrelsen fastlagt i den enkelte ramme skal have en afgrænsning således:

• at arealet er beliggende på et fysisk sammenhængende byzoneareal
• at arealet ikke er sø- eller havareal 
• at arealet ikke i matriklen er udlagt til vejareal
• at grunden er beliggende inden for samme lokalplanområde. 

Ved matrikulære ændringer til åben lav boligbebyggelse skal der på hver grund kunne indtegnes et kvadrat på 20 m x 20 m inden for 2,5 m fra naboskel, 2,5 m fra sti og 5 m fra vej.
Fastlæggelse af afstand til sti og vej måles som den korteste afstand til enten vejskel, matrikulært vejareal eller grænse mod umatrikuleret sti- eller vejareal.

For koteletgrunde gælder, at den del af grundarealet, som ikke er adgangsareal (koteletben), skal have en hensigtsmæssig form og have et areal på mindst 80 % af det samlede grundareal.

Grundens adgangsareal skal udlægges på egen grund frem til offentlig vej eller privat fællesvej og have en bredde på mindst 4 m.

Ved vejstilslutning skal der sikres tilstrækkelig plads til affaldsbeholdere.

Ved større, samlede udstykninger kan en del af grundens areal indgå som en del af bebyggelsens fælles friareal. I det fælles friareal indgår ikke areal, som i matriklen er udlagt til vejareal.

Ved udstykning af nye grunde til boligformål, hvor der på grunden er et terrænspring på over 2 m, skal det sikres, at der kan etableres en hensigtsmæssig adgangsvej til den forventede bolig. 

Adgangsvejen/kørerampen må maksimalt have en stigning på 50 ‰ indtil 5 m fra vejskel og derefter maksimalt en stigning på 200 ‰.

Stationsnære erhvervsområder og centerområder er udpeget i de enkelte rammeområder, som vist på kort:

Kort over erhvervsområder

Der kan uden videre planlægges for kontorbebyggelse på over 1.500 m² etageareal i det stationsnære kerneområde. 
 

Ved lokalplanlægning med mulighed for at lokalisere kontorbyggeri med mere end 1.500 m² etageareal i det stationsnære område, men uden for det stationsnære kerneområde, skal der redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler. Dette med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til det stationsnære kerneområde.
 

Der kan uden videre planlægges for større kontorbyggeri over 1.500 m² i de stationsnære områder uden for kerneområdet, såfremt en af følgende situationer gør sig gældende:

• Byggemulighederne inden for kerneområdet på den pågældende egn skal være udtømt 
• Det er fastlagt, at der maksimalt må være en p-plads pr. 50 m² etageareal erhvervsbyggeri ved Birkerød Station og 40 m² etageareal ved de øvrige stationer 
• Der er tale om udvidelse af en eksisterende kontorvirksomhed, der er opført før 1. januar 2007
• Der kan ikke planlægges for ny kontorbebyggelse over 1.500 etagemeter uden for de stationære områder, dog undtaget DTU Science Park og Nærum Erhvervsby:
  • I DTU Science Park kan der planlægges for byggeri over 1.500 etagemeter til forsknings-, undervisnings- og kontorformål
  • I det særlige lokaliseringsområde Nærum Erhvervsby kan der planlægges for byggeri over 1.500 etagemeter til kontorformål.

Der skal anlægges det nødvendige antal parkeringspladser.

Der skal minimum udlægges en parkeringsplads pr. 50 m² etageareal erhverv, kontor, institution, m.v. Dog undtaget stationsnære områder eller hvis der er fastsat specifikke rammer for parkering.
 

Uden for det stationsnære kerneområde udlægges som minimum en cykelparkeringsplads pr. 70 m² kontor- og administrationsareal og minimum 1 plads pr. 50 m² undervisningsareal.
 

Bygninger, der i kommuneplanen er udpeget med bevaringsværdi 1-3, er bevaringsværdige og må ikke rives ned med mindre væsentlige interesser kan begrunde det.     
 

Det skal sikres, at ydre bygningsændringer, herunder til- og ombygninger til bevaringsværdige bygninger, sker i overensstemmelse med den enkelte bygnings bærende værdier, herunder oprindelige arkitektur og materialevalg.
 

I forbindelse med planlægning inden for kommunes kulturmiljøer samt øvrige særlige bymiljøer skal der være særligt fokus på bevaringsværdig bebyggelse og bebyggelse som understøtter det pågældende miljø, og som gennem lokalplanlægning kan udpeges som bevaringsværdig. Bygninger med bevaringsværdi 4 er ikke udpeget som bevaringsværdige, men skal vurderes i forbindelse med byggesagsbehandling og ny lokalplanlægning.
 

I lokalplanlægning skal der fastsættes bestemmelser, der sikrer en bevaringsværdig bygnings bærende værdier. Det kan være krav til udformning af facader, tag, vinduer, kviste mv. og krav til særlige materialer.
 

Solceller, solfangere og lignende må kun monteres på bevaringsværdige bebyggelser og anlæg, hvis dette kan udføres uden at bevaringsværdierne forringes.

Ved udformningen af permanente lysanlæg ved større og mindre veje, gang- og cykelstier, på torve og pladser, i parker og grønne områder, havneområder, kyststrækninger og i det åbne land skal belysningen begrænses til sit formål og bidrage til at underbygge stedets karakter og egenart.
 

Belysning af bygninger, facader, udstillingsvinduer og skilte skal ske diskret og med hensyn til den samlede oplevelse af bygningernes og bygningsforløbenes arkitektur. 
 

Fritstående eller terrænnedlagte belysningsarmaturer til oplysning af enkeltbygninger skal begrænses. 
 

Lys i private haver må ikke have fjernvirkning og være til væsentlig gene for omboende. 
 

Solceller, solfangere og lignende må kun monteres på bevaringsværdige bebyggelser og anlæg, hvis det kan udføres uden at bevaringsværdien forringes, herunder bygningens og anlæggenes arkitektur, farver og materialer. De må kun opsættes på tage med hældning og skal fremstå matte og integreret i tagfladen.

Bygninger, der i kommuneplanen er udpeget med bevaringsværdi 1-3, er bevaringsværdige og må ikke nedrives, medmindre overordnede planlægningsmæssige interesser eller klima- og miljøpåvirkninger kan begrunde det.    
 

Der kan være andre bygninger, herunder sammenhængende bebyggelser, hvor der skal søges om bevaring.
 

Det skal sikres, at ydre bygningsændringer, herunder til- og ombygninger til bevaringsværdige bygninger, sker i overensstemmelse med den enkelte bygnings bærende arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Det gælder bl.a. anvendelse af materialer, farver og særlige bygningsdetaljer.
 

I forbindelse med planlægning indenfor kommunens kulturmiljøer, samt miljøer med andre væsentlige, kulturhistoriske bevaringsværdier, skal der være særlig fokus på bevaringsværdig bebyggelse og bebyggelse, som understøtter det pågældende miljø og som gennem lokalplanlægning kan udpeges som bevaringsværdigt.
 

I lokalplanlægningen skal der fastsættes bestemmelser, der sikrer en bevaringsværdig bygnings bærende værdier. Det kan være krav til udformning af facader, tage, vinduer, kviste m.v. og krav til særlige materialer.
 

Solceller og solfangere og lign. må kun monteres på bevaringsværdige bebyggelser og anlæg, hvis dette kan udføres uden at bevaringsværdien forringes - herunder bygningens og anlæggets arkitektur, farver og materialer.

Ved udformningen af permanente lysanlæg ved større og mindre veje. gang- og cykelstier, på torve og pladser samt i parker, grønne områder, havneområder, kyststrækninger og i det åbne land skal belysningen begrænses til sit formål og bidrage til at underbygge stedets karakter og egenart.
 

Belysning af bygninger, facader, udstillingsvinduer og skilte skal være diskret og med hensyn til den samlede oplevelse af bygningernes og bygningsforløbenes arkitektur.
 

Fritstående eller terrænnedlagte belysningsarmaturer til oplysning af enkeltbygninger skal begrænses.
 

Lys i private haver må ikke have fjernvirkning og være til væsentlig gene for omboende. 

Lokalplanlægningen skal sikre, at nye havelodder til overnatnings- og daghaver i gennemsnit ikke er større end 400 m², og at de ikke anvendes til helårsbosætning.

Lokalplanlægningen skal i de udpegede områder med risiko for oversvømmelse tage stilling til behov for etablering af afværgeforanstaltninger eller friholdelse for anvendelse, anlæg og bebyggelse.

Lokalplanlægningen skal i de områder, der er vandoplande til risikoområderne, tage stilling til behovet for forsinkelse af regnvand for at forebygge oversvømmelse i risikoområderne.

I de udpegede risikoområder skal der ved udarbejdelse af ny lokalplan tages stilling til behov for etablering af afværgeforanstaltninger eller friholdelse for anlæg og bebyggelse.

Der må kun udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og husdyrbrug
til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis lokalplanen med bestemmelser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.

Mindre børneinstitutioner og andre formål rettet mod børn og unge, herunder vuggestue, børnehave, integreret institution, hjemmeundervisning og andre institutioner for børn og unge, på ejendomme på maksimalt 2.500 m² grundareal og med en bebyggelsesprocent på højest 35 procent, kan indpasses i områder udlagt til boligformål.

Der skal anlægges det nødvendige antal parkeringspladser. Som udgangspunkt skal der ved institutioner m.v. mindst udlægges en p-plads pr. fem børn.

Der skal anlægges det nødvendige antal parkeringspladser. Som udgangspunkt skal der ved skoler m.v. mindst udlægges en p-plads pr. 50 m² etageareal. 

Der skal udlægges minimum en cykelparkeringsplads pr. 50 m² undervisningsareal og en cykelparkeringsplads pr. 70 m² kontorareal.
 

Ved nybyggeri og ændret anvendelse skal der anlægges et passende antal parkeringspladser.

Ved ældreboliger, plejehjem, dag- og botilbud og lignende skal der udlægges ¾ parkeringsplads pr. bolig.

I områder uden for de stationsnære kerneområder (600 m) udlægges ¼ cykelparkeringsplads pr. bolig og en cykelparkeringsplads pr. 70 m² kontorareal.

Antallet af parkeringspladser ved dag- og aktivitetscentre skal i hvert enkelt tilfælde vurderes i forhold til størrelse, aktiviteter og nærhed til kollektive trafikmidler.

Der skal udlægges en cykelparkeringsplads pr. ti personer et møde- eller forsamlingslokale er beregnet til, en plads pr. 70 m² kontorareal og en plads pr. 50 m² undervisningsareal.