Bevaringsværdige bygninger

I lokalplanlægningen og sagsbehandlingen skal der tages vare på fredede og bevaringsværdige bygninger og byområder.

Bygninger, der i kommuneplanen er udpeget med bevaringsværdi 1-3, er bevaringsværdige og må ikke nedrives, medmindre væsentlige interesser kan begrunde det.

Det skal sikres, at ydre bygningsændringer, herunder til- og ombygninger til bevaringsværdige bygninger, sker i overensstemmelse med den enkelte bygnings bærende arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Det gælder bl.a. anvendelse af materialer, farver og særlige bygningsdetaljer.

Der kan være andre bygninger, herunder sammenhængende bebyggelser, hvor der skal søges om bevaring.

Bygninger, der i kommuneplanen er udpeget med bevaringsværdi 1-3, er bevaringsværdige og må ikke nedrives, medmindre overordnede planlægningsmæssige interesser eller klima- og miljøpåvirkninger kan begrunde det.    
 

Der kan være andre bygninger, herunder sammenhængende bebyggelser, hvor der skal søges om bevaring.
 

Det skal sikres, at ydre bygningsændringer, herunder til- og ombygninger til bevaringsværdige bygninger, sker i overensstemmelse med den enkelte bygnings bærende arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Det gælder bl.a. anvendelse af materialer, farver og særlige bygningsdetaljer.
 

I forbindelse med planlægning indenfor kommunens kulturmiljøer, samt miljøer med andre væsentlige, kulturhistoriske bevaringsværdier, skal der være særlig fokus på bevaringsværdig bebyggelse og bebyggelse, som understøtter det pågældende miljø og som gennem lokalplanlægning kan udpeges som bevaringsværdigt.
 

I lokalplanlægningen skal der fastsættes bestemmelser, der sikrer en bevaringsværdig bygnings bærende værdier. Det kan være krav til udformning af facader, tage, vinduer, kviste m.v. og krav til særlige materialer.
 

Solceller og solfangere og lign. må kun monteres på bevaringsværdige bebyggelser og anlæg, hvis dette kan udføres uden at bevaringsværdien forringes - herunder bygningens og anlæggets arkitektur, farver og materialer.

Bevaringsværdige bygninger er bygninger, som enten besidder væsentlige, arkitektoniske kvaliteter eller har en kombination af gode, arkitektoniske kvaliteter, betydning i bymiljøet og kulturhistorisk værdi. Bevaringsværdige bygninger udpeges i en kommuneplan og eventuelt i en lokalplan eller byplanvedtægt.
 

For at sikre kommunens bygningsarv er der i perioden 2010 til 2012 gennemført en SAVE-registrering af bevaringsværdig bebyggelse i den tidligere Birkerød Kommune. Registreringen er optaget i kommuneplanen siden Kommuneplan 2013 ved Kommuneplantillæg 6.
 

Den tidligere Søllerød Kommune gennemførte en tilsvarende registrering i 1993, som er fulgt op af en årlig udpegning op til 2010 på basis af en fotoregistrering i forbindelse med færdigmelding af det enkelte byggeri. Der foretages ikke længere en løbende SAVE-vurdering af nybyggeri.
 

Samlet for de to registreringer er der gennemført en SAVE-registrering af ca. 16.800 ejendomme. Heraf er ca. 11 procent af bygningerne registeret med høj bevaringsværdi. Det vil sige med en bevaringsværdi på 1-3.
 

Næsten alle bygninger er registeret på nær sommerhuse i byzone, tekniske bygninger og småbygninger såsom udhuse, garager og carporte.
 

Registreringen er foretaget efter SAVE-metoden (Survey and Architectural Values in the Environment) som er en metode til at kortlægge, registrere og vurdere bevaringsværdier i bymiljøer og bygninger. Vurderingen er udtryk for den samlede vurdering på besigtigelsestidspunktet og bygger på fem parametre;

1. En bygnings arkitektoniske værdi
2. En bygnings betydning i det omgivende miljø
3. En bygnings kulturhistoriske værdi
4. En bygnings originalitet 
5. En bygnings tilstand.

Tilsammen resulterer det i en samlet bevaringsværdi på en skala fra 1-9, hvor den højeste bevaringsværdi er 1.
 

De fem parameter vægtes således, at værdien for arkitektur, kulturværdi og bygningens betydning for miljøet vægtes højere end bygningens tilstand.
 

Hvis en bygning efter SAVE-skalaen vurderes til karaktererne 1-3 regnes den for en bygning med en høj bevaringsværdi, værdierne 4-6 for middel bevaringsværdi og værdierne 7-9 for lav bevaringsværdi.
 

Der vil være en særlig opmærksomhed på bygninger med bevaringsværdi 4 og bygninger, der indgår i en sammenhængende bebyggelse, i forbindelse med sagsbehandling og ny lokalplanlægning.

I Rudersdal SAVE er samtlige bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 1-9 registreret.

SAVE registrering

Når en bygning har høj bevaringsværdi, er det kun bygningens ydre som facade, vinduer, døre, tage, kviste og skorstene, der er kendt bevaringsværdigt.

Fremadrettet vil der ske en udpegning af bevaringsværdig bebyggelse med et interval på 15-20 år. Gennem lokalplanlægning vil der kunne udpeges yderligere bevaringsværdig bebyggelse.
 

I Rudersdal Kommune er 402 enkelt bygninger fredet samt kolonihaveforeningen De Ovale Haver. De fredede bygninger er både enkeltstående bygninger og bygninger med omgivelser.

Fredede bygninger er sikret ved tinglyste fredninger eller bevaringsdeklarationer, hvor Slots- og Kulturstyrelsen er myndighed.

På Slots- og Kulturarvsstyrelsens hjemmeside ligger en database over fredede bygninger, anlæg og monumenter i Danmark (FBB), hvor der kan hentes oplysninger om de enkelte bygninger samt om de sager og undersøgelser, der knytter sig til dem. Databasen rummer endvidere oplysninger om bevaringsværdige bygninger. Disse data er imidlertid ikke opdateret. 

Fredede bygninger (kulturarv.dk)

Oplysninger om bevaringsværdige bygninger skal søges via Rudersdal SAVE registrering.

SAVE registrering

I Danmark er ca. 9.000 bygninger fredet. En fredet bygning besidder særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning. Når en bygning er fredet, betyder det bl.a., at ejerne skal holde bygningen i forsvarlig stand, og at både udvendige og indvendige ændringer, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver forudgående tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Fredede bygninger (Slots- og Kulturstyrelsen)

I Rudersdal Kommune er der flere kirker, hvoraf der er kirkebyggelinjer (Naturbeskyttelsesloven § 19) omkring en del af dem. Kirkerne har markante, kulturhistoriske værdier og flere er kendingsmærker i landskabet. Dette er relevant ift. at sikre ind- og udsyn fra kirker.

Kirkebyggelinjer i Rudersdal Kommune fremgår på kortet:

Kort over bevaringsværdige bygninger og røde porte

Med Planstrategi 2019 ønsker Kommunalbestyrelsen, at indsatsen for at værne om Rudersdals unikke kulturmiljøer, bevaringsværdige bygninger og arkitektoniske kvaliteter skal fortsætte. Det skal bl.a. ske gennem lokalplanlægning, der fastlægger bestemmelser for bevaringsværdige bygninger og krav til ny bebyggelse.

Planstrategi 2019: De smukke omgivelser

Kommunens arkitektur- og bevaringspolitik, Visioner for stedet, sætter fokus på at bevare og værne om de bærende arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter. Politikken understøtter også fornyelse af bevaringsværdig bebyggelse. Kommunen stiller krav til, at tilbygninger eller renovering af et bevaringsværdigt hus ikke ødelægger bygningens særlige arkitektur og bærende værdier.

Arkitektur- og Bevaringspolitik

I 2020 vedtog Rudersdal Kommune en temalokalplan for bevaringsværdige bygninger og røde porte. Den udpeger alle bygninger i kommunen med en høj bevaringsværdi, som er blevet SAVE-registreret med bevaringskarakter fra 1-3. 

Lokalplan: 264 Temalokalplan for bevaringsværdige bygninger og de røde porte (Erhvervsstyrelsen)