Kulturmiljøer

I planlægningen og sagsbehandlingen skal kulturmiljøernes bærende bevaringsværdier og karakteristika understøttes.

Kulturmiljøerne skal fortsat fremstå som synlige eksempler på kommunens kulturhistoriske udvikling.

Områderne omkring Jægersborg Hegn og særligt inden for den udpegede bufferzone skal sikres mod høj og dominerende bebyggelse og større og forstyrrende anlæg.

Væsentlige udsigts- og oplevelseslinjer skal sikres på tværs af Jægersborg Hegn og i forhold til den omgivende bebyggelse og forskellige landskabselementer.

Den danske kulturarv omfatter hele fortællingen om samfundsudviklingen fra oldtiden og frem til i dag. Det vil sige stort set alt, hvad mennesket har efterladt sig gennem tiderne.

Kommuneplanen omfatter kun den jordfaste kulturarv dvs. den kulturarv, der ikke umiddelbart kan flyttes, og som findes i vores omgivelser i form af bl.a. bygninger, fortidsminder og kulturmiljøer.

I andre sammenhænge lægger kommunen vægt på fortællingen og formidlingen af den kulturhistorie, der er knap så synlig i det fysiske miljø, men som også spiller en vigtig rolle for kommunens udvikling.

Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling, og hvor mennesket gennem tiden har sat sit præg ved byggeri og arealanvendelse.

Et kulturmiljø udgør således et væsentligt bidrag til forståelsen af et lokalområdes identitet og til fastholdelsen eller styrkelsen af denne identitet, når området står over for omdannelse og udvikling.

Rudersdal Kommune gennemførte i 2008 en kortlægning af 37 værdifulde kulturmiljøer. Kortlægningen blev gennemført efter KIP-metoden (Kulturhistorien I Planlægningen) og ud fra en række valgte kulturhistoriske temaer, der afspejler kommunens udviklingshistorie.

For hvert kulturmiljø er udarbejdet en beskrivelse af dets hovedtræk og bærende bevaringsværdier i forhold til natur, landskab, kulturhistorie, arkitektur og bevaringstilstand. Beskrivelserne afsluttes med en sammenfatning af kulturmiljøets særlige værdier og sårbarheder. Der er også anbefalinger til den planlægning og sagsbehandling, der berører kulturmiljøets natur, landskab og bebyggelse. 

Udvælgelsen af kulturmiljøerne rummer en tematisering, som afspejler kommunens udviklingshistorie. Følgende kulturhistoriske temaer ligger til grund for udvælgelsen:
 

• Landbrug og bebyggelse som fx landsbyer og husmandssteder
• Infrastruktur som fx oldtidens alveje
• Rekreation, skove og kulturlandskab som fx landsteder, værdifulde kultur- og landskabsspor i park-, skov-, kyst- og landområder
• Industri og håndværk som fx mølleanlæg og nyere erhvervsområder
• Forstæder som fx velfærdssamfundets byggerier og byplanlægning i form af institutionsområder, parcel- og etageboligområder, tæt lav boligområder med fælles anlæg og funktioner samt samspillet mellem landskab og bebyggelse.

Kortlægningen er et redskab for kommunens planlægning, formidling og administration af kulturmiljøerne. Kortlægningen indgår i behandlingen af landzone- og byggesager.

Når der udarbejdes en lokalplan bliver der taget stilling til bevarelse af eksisterende bebyggelse ud fra arkitektoniske og kulturhistoriske motiver, fx oprindelig bebyggelsesstruktur og byggeskik.

Kulturmiljøet for Mølleåen indgår i et fælles kulturmiljø med Lyngby-Taarbæk Kommune og er udpeget som nationalt industriminde. Kommunerne koordinerer sammen lokalplanlægning og sagsbehandling, hvor bygninger og ejendomme ligger i eller på tværs af skel.

I 2011 blev der i et samarbejde mellem den daværende Kulturarvsstyrelsen, Lyngby-Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune udarbejdet en rapport om kortlægningen af Mølleåen og dens ni industrianlæg.

Mølleåen - et nationalt industriminde

Jægersborg Hegn, hvoraf en del ligger i Rudersdal Kommune, er optaget på UNESCOs verdensarvsliste som en del af det samlede parforcejagtlandskab i Nordsjælland. Landskabet rummer de to jagtskove Store Dyrehave og Gribskov samt Jægersborg Hegn og Jægersborg Dyrehave.

Landskabet er anlagt for at de danske konger og hof kunne afholde parforcejagt, jagt med hunde, der kulminerede fra middelalderen til slutningen af 1700-tallet.

Vejene er anlagt i stjerneform, så jægerne kan stå i vejkrydsene og lettere overskue hundenes jagt på vildtet. Landskabet er et eksempel på anvendelse af barokke landskabsarkitektoniske elementer i skovområder.