- at sikre faciliteter for aktiviteter i tilknytning til vandet, herunder gode bademuligheder, muligheder for sejlads og lystfiskeri
- at fremme aktive og rekreative oplevelser og aktiviteter såvel som de mere rolige og naturorienterede i tilknytning til vand
- at sikre bred formidling af udendørs faciliteter og muligheder
- at kommunens borgere og vores gæster kan nyde og benytte vores vandområder med hensyn og respekt for hinanden og naturen.
Blå natur- og fritidsområder
De blå natur- og fritidsområder er en vigtig del af Rudersdal Kommune. Kommunen har en 7,5 km lang kyst mod Øresund og mange søer og vandløb.
Både søer og kysten har en stor rekreativ værdi og er omdrejningspunkt for friluftsliv, som badning og sejlads. De byder samtidigt byder på et højt naturindhold. Både søer, åer og kysten er markante landskabselementer, der har stor betydning for den landskabelige oplevelse i kommunen.
Kort over Blå fritidsområder
Vi arbejder for
Retningslinjer
Åbn / Luk alle
Der findes badeområder både langs kysten og ved søerne, som vist på kort over blå fritidsområder.
Der kan etableres nye offentlige badesteder, hvis det er foreneligt med badevandskvaliteten, beskyttelsesinteresser og andre planlægningsmæssige interesser.
Fritidsfiskeri er som udgangspunkt tilladt i de søer, der er vist på kort over blå fritidsområder samt i havet. Det kræver et gyldigt fisketegn.
Sejlads med ikke-motoriserede fartøjer, som kano, kajak, ro- og sejlbåd er som udgangspunkt tilladt langs kysten og i de søer, der er vist på kortet:
På eksisterende og nye badestrande kan der etableres støttepunkter for friluftslivet med mindre bygninger til betjening af badegæsterne, hvis det er foreneligt med andre beskyttelses- og planlægningsmæssige interesser.
Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a. primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker langs kysten og ved søer, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne.
I søer og vandløb kan der kun etableres broer under hensyn til landskab, natur, kulturhistorie og arkitektur. I offentlige søer skal der også tages hensyn til offentlig adgang.
I Søllerød Sø, Vejlesø og Furesøen kan der som udgangspunkt ikke etableres flere offentlige og kommercielle anlæg til sejlads.
Ved eventuel etablering af havn/ophalerplads ved Sjælsø skal den være offentlig tilgængelig.
Etablering af badebroer ved Øresundskysten kræver kommunens, eller i visse tilfælde Kystdirektoratets, tilladelse. I kommunens behandling af ansøgninger vejer det landskabelige hensyn meget tungt. Ligeledes indgår hensynet til almenhedens adgang til rekreativ udnyttelse af kysten med stor vægt.
På sønære arealer, der ikke er omfattet af søbeskyttelseslinje, må der indtil tre meter fra søen som udgangspunkt ikke etableres terrasser, faste anlæg eller andre konstruktioner. På sønære arealer, der er omfattet af søbeskyttelseslinje, må der som hovedregel ikke etableres nogen form for anlæg eller konstruktioner, af hensyn til at bevare den naturlige søbred og omgivelser.
Redegørelse
Åbn / Luk alle
Både kysten og de større søer er meget brugt til friluftsliv og har stor rekreativ værdi for kommunens borgere.
Vandkvaliteten ved badestederne overvåges af kommunen og kan i badesæsonen følges på kommunens hjemmeside:
Der gælder forskellige regler for sejlads for brug af sø, å og kystvande i Rudersdal Kommune. Læs mere her:
Kommunen har retningslinjer for broer i søer og ved kysten. Retningslinjerne skal sikre en klar og ensartet sagsbehandling, som tager højde for de æstetiske, naturmæssige og landskabelige værdier, som findes i og omkring de mange søer og langs kysten i kommunen.
Retningslinjerne omfatter udelukkende privat anlagte bade- og bådebroer. Der er andre krav til broer til offentlige institutioner og foreninger.
(Retningslinjer for broer og bredsikring i søer i Rudersdal Kommune er siden kommuneplanens vedtagelse ophævet af Arkitektur- og Byplanudvalget og Klima-, Natur og Miljøudvalget 16. august 2023]
Alle søer over 100 m2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser, hvilket medfører, at der som udgangspunkt ikke må ske ændringer i deres tilstand.
Alle søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til tidligere lovgivning, afkaster søbeskyttelseslinje. Det betyder, at der indenfor en afstand af 150 m fra disse søer eller vandløb ikke må foretages ændringer i terrænet, placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning.
Kommunen lægger vægt på, at søerne og åernes nære omgivelser friholdes for terrasser, platforme, skure, trampoliner og lignende. Formålet er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og deres funktion som levesteder og spredningskorridorer for plante og dyreliv.