Natur

Elementerne, som udgør Grønt Danmarkskort, fremgår af kort over Grønt Danmarkskort og beskyttede naturtyper.

Kort over Grønt Danmarkskort og beskyttede naturtyper

Tilstanden og arealanvendelse indenfor Natura 2000-områder, områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser må ikke ændres, hvis det forringer områdernes biologiske værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes naturværdi eller i helt særlige tilfælde, hvor det kan begrundes ud fra overordnede og væsentlige samfundsmæssige hensyn, og hvis det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte områdernes biologiske værdi, særligt værdifulde sammenhænge eller enkeltelementer.

Der må ikke foretages ændringer som overskærer, reducerer eller forringer eksisterende og potentielle økologiske forbindelsers biologiske værdi eller muligheder for at styrke denne. Såfremt der kan sikres kompenserende foranstaltninger kan denne bestemmelse efter en konkret vurdering fraviges.

Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder.

Udenfor områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, samt eksisterende og potentielle økologiske forbindelser, skal naturområder og småbiotoper i videst muligt omfang bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper.

Indenfor naturområderne skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af naturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses indenfor områder, der er særligt sårbare.

Indenfor Grønt Danmarkskort prioriteres naturindsatsen bredt, så de eksisterende naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, eksisterende - og potentielle økologiske forbindelser bevares og styrkes. Særligt prioriteres indsatsen på de kommunalt ejede naturarealer.

Områder indenfor Grønt Danmarkskort må ikke udpeges til udviklingsområder.

Hverken inden for eller uden for de internationale naturbeskyttelsesområder må der ske planlægning eller administration, som kan føre til forringelse af levesteder (yngle- og rasteområder) for de arter, som er listet på habitatdirektivets bilag IVa og IVb.

I områder, som vil blive påvirket af planer eller projekter, skal kommunen tage hensyn til arter omfattet af bilag IV inden for de pågældende områder.

Grønt Danmarkskort er et sammenhængende naturnetværk, som alle kommuner i landet skal bidrage til ved at udpege områder i deres kommuneplaner. 

Kort over Grønt Danmarkskort og beskyttede naturtyper rummer:

• alle naturområder der indgår i netværket af EU-naturbeskyttelsesområder - de såkaldte Natura 2000-områder
• andre områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, hvoraf mange er fredede
• eksisterende og potentielle økologiske forbindelser. En økologisk forbindelse er et landskabsstrøg, der forbinder naturområder med særlige beskyttelsesinteresser og som ideelt set tjener som spredningsvej for planter og dyr.  

På kortet over Grønt Danmarkskort og beskyttede naturtyper er vist Grønt Danmarkskort for Rudersdal Kommune, og hvordan det er forbundet til nabokommunerne. Endvidere er vist alle naturområder, der er omfattet af den generelle beskyttelse efter § 3 i naturbeskyttelsesloven. Tilstanden af et § 3-beskyttet areal må som udgangspunkt ikke ændres. 

Efter Miljøstyrelsens justering af Natura 2000-områdernes grænser i 2018 indgår Folehaven, Rude Skov og området ved Luknam og Malmmosen nu også i Natura 2000-netværket. Områderne er derfor nu også del af Grønt Danmarkskort. Alle Natura 2000-områder på land er således udpeget som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Nogle økologiske forbindelser har allerede en reel biologisk funktion. Andre har begrænset naturindhold, og deres værdi er derfor at reservere mulighed for fremtidig naturopretning og nye levesteder.

Kommunen foretager naturpleje på en række af de kommunalt ejede naturområder eksempelvis Maglemosen ved Vedbæk, Sletten i Byageren (Nørrevangssletten), Vaserne i Bistrup, Dumpedalen mellem Kongevejen og Vasevej, Malmmosen og engene syd for Sjælsø. Plejen sker med henblik på at styrke naturen og skabe nye levesteder for dyr og planter.

Anlæg og indgreb, der reducerer eller skaber barrierer gennem naturområder og økologiske forbindelser, vil normalt have stor negativ effekt for plante- og dyreliv. Skaden kan i nogle tilfælde, og på baggrund af en konkret vurdering, mindskes ved kompenserende foranstaltninger fx faunapassager og erstatningsbiotoper.

De mindre naturområder, småbiotoperne og agerlandet uden for de udpegede beskyttelsesområder er nødvendige for at bevare et alsidigt plante- og dyreliv. De udgør bl.a. ”trædesten”, hvorfra planter og dyr kan sprede sig. Småbiotoperne omfatter grøfter, levende hegn, jord- og stendiger, markskel, gravhøje og andre uopdyrkede pletter.

Kommuner, der har arealer beliggende i kystnærhedszonen, kan ansøge erhvervsministeren om at udpege udviklingsområder. Udviklingsområder må ikke overlappe med områder i Grønt Danmarkskort, og udpegning af udviklingsområderne i kommuneplanlægningen er betinget af udpegningen af Grønt Danmarkskort. Rudersdal Kommune har ikke udpeget udviklingsområder.

Et Naturråd bestående af grønne organisationer og erhvervsorganisationer, nedsat i medfør af planloven, har arbejdet med udpegninger til Grønt Danmarkskort i Rudersdal Kommune og syv andre nærliggende nordsjællandske kommuner.
 

I 2018 anbefalede rådet udpegning af en række områder til udvidelse af eksisterende områder med naturbeskyttelsesinteresser og nye økologiske forbindelser. 
 

I Rudersdal Kommune anbefalede Naturrådet bl.a. udpegning af nye potentielle økologiske forbindelser i det åbne landskab ved Øster Sandbjerg og i området ved Eskemoserenden mellem Eskemoseskov og Langedam. Folehaven blev også anbefalet og er nu udpeget som Natura 2000-område.
 

Kommunens politiske udvalg har siden vedtaget, at disse områder skulle være grundlag for udpegning i kommuneplanen.

 
Områderne er udpeget på baggrund af fredninger og § 3-beskyttede områder og arealer, hvor kommunen foretager naturpleje og drift, som bidrager til øget naturindhold. 
 

Naturrådets anbefalinger til Grønt Danmarkskort

Der er ikke anvendt digitale naturkort ift. udpegningen eller statens tre nationale kriterier for udpegning. Udpegningen af Grønt Danmarkskort er primært sket på baggrund af kommunens lokale kendskab til områdernes naturværdi og  potentialer, tidligere udpegninger fra amternes tid og efter anbefalinger fra Naturråd.

Ved nyudpegning og revision af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, potentielle områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser vil de digitale naturkort
blive benyttet. Ved nyudpegning og revision af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser vil der derudover blive taget hensyn til de nationale kriterier for udpegning.

Rudersdal Kommune har ved udpegning af Grønt Danmarkskort sikret sammenhængen
til nabokommunernes Grønt Danmarkskort, som det fremgår af kortet. Der er sammenhænge over kommunegrænser til Lyngby-Taarbæk, Furesø, Allerød og Hørsholm Kommune. Fx går følgende områder over kommunegrænser:

Lyngby-Taarbæk Kommune: Jægersborg Hegn og Dyrehaven, Nedre Mølleådal, Furesøen.
Furesø Kommune: Furesøen, Stavnsholtkilen.
Allerød Kommune: Høvelte øvelsesterræn, Sjælsø.
Hørsholm Kommune: Sjælsø, Folehaven og Sandbjerg Østerskov.

De områder, som indeholder de største naturværdier, er Vaserne ved Furesø, Jægersborg Hegn og Bøllemosen samt Mølleådalen. De er alle såkaldte Natura 2000-områder og indgår i et europæisk netværk af vigtige naturområder.
 

Natura 2000-områder er en samlende betegnelse for internationale fuglebeskyttelsesområder og habitatområder.
 

Natura 2000-områderne omfatter en række af regionens biologisk set bedste naturområder med levesteder og arter af betydning i europæisk sammenhæng og spiller en afgørende rolle i et stadigt mangfoldigt dyre-, fugle- og planteliv.
 

Inden for områderne eksisterer en række sårbare arter og sjældne naturtyper.
 

Områderne er udpeget i overensstemmelse med EU-direktiver, der skal bidrage til at øge biodiversiteten i EU.

Der er 5 Natura 2000-områder i Rudersdal Kommune:

• N2000-område 138 Bøllemosen (Habitatområde H122)
• N2000-område 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov (Habitatområde H123). Kun en del af området ligger inden for kommunen. Dette Natura 2000-område indeholder endvidere Furesø med Vaserne og Farum Sø (Fuglebeskyttelsesområde F109)
• N2000-område 144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave (Habitatområde H191 og H251)
• N2000-område 258 Rude Skov (Habitatområde H267)
• N2000-område 259 Folehave Skov (Habitatområde H268).

Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet statslige Natura 2000-planer for alle danske Natura 2000-områder. De statslige planer udmøntes i kommunale handleplaner.
 

Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land og kystnære områder – bortset fra skovbevoksede, fredskovspligtige arealer, som Naturstyrelsen er ansvarlig for.
 

For Natura 2000-områderne 138, 144, 258 og 259, som næsten udelukkende ejes af Naturstyrelsen, udarbejder styrelsen selv handleplaner.
 

For område 139, Øvre Mølleådal mv. har Rudersdal Kommune i samarbejde med de øvrige beliggenhedskommuner udarbejdet en fælles kommunal handleplan. 
 

Natura 2000-handleplan 2016-2021 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal

Af handleplanen fremgår de forventede metoder og forvaltningstiltag, som kommune og stat vil tage i brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus for særligt udpeget naturtyper og arter i det pågældende område.
 

Alle myndigheder skal i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt lægge Natura 2000-planen og Natura 2000-handleplanen til grund.
 

Kommuneplanen indeholder ikke arealudlæg og planlagte anlæg, som forventes at forringe naturforholdene i Natura 2000-områderne. 

Natura 2000-områderne (Miljøstyrelsen)

 

Bilag IV-arter er en liste over udvalgte dyre- og plantearter, som EU-medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte både inden for og uden for Natura 2000-områderne. Regler om beskyttelse af bilag IV-arter indebærer, at land- og skovbrug skal tilrettelægge deres aktiviteter, så levevilkårene for dyrene ikke forringes.
 

Alle danske arter af flagermus er på listen, hvoraf flere findes i Rudersdal Kommune. Stor vandsalamander og Spidssnudet frø er blandt de mere almindelige bilag IV-arter, som findes i kommunen.  Af de mere sjældne findes Stor kærguldsmed og Lys skivevandkalv i Vaserne, som er udpegningsarter for Vaserne som Natura 2000-område.
 

Bilag IV-arter - beskyttede arter efter EU's naturbeskyttelsesdirektiver (Miljøstyrelsens)

Kommuneplanen indeholder alene mindre ændringer af retningslinjerne og af rammerne for lokalplanlægningen. Ændringerne omfatter ikke inddragelse af ny byzone eller væsentlige ændringer af anvendelsesmulighederne i kommunen, herunder i nærhed af naturområder. Kommuneplanen vurderes på den baggrund ikke, at kunne beskadige eller ødelægge bilag IV-dyrearters yngle- og rasteområder eller bilag IV-plantearters voksesteder. Vurderingen er gjort i forhold til det planniveau kommuneplanen er på, hvor der ved efterfølgende lokalplanlægning eller administration af retningslinjerne på underliggende planniveauer vil blive vurderet selvstændigt i forhold til påvirkningen af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Kommunen rummer mange forskellige typer af natur. Særligt andelen af skove og søer er stor, men også moser, enge og overdrev findes i kommunen. Moser, enge, overdrev, søer, vandløb, strandenge og strandsumpe er beskyttet mod ændringer efter naturbeskyttelseslovens § 3 og kaldes derfor § 3-områder i daglig tale.
 

Søer og vandløb:

• Langt størstedelen af kommunens mange søer er beskyttede. Både søer med et mindste overfaldeareal på 100 m2 og mindre søer, som ligger i tilknytning til øvrige af de beskyttede naturtyper, er beskyttede. Beskyttede vandløb er udpeget af miljø- og fødevareministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.  
   

Moser (§3-område jf. naturbeskyttelsesloven):

• Moser forekommer, hvor grundvandsspejlet ofte står så højt, at jorden er vandmættet. Der findes et naturligt plantedække af urter, buske og træer tilknyttet den høje fugtighed. Dyre- og plantelivet er meget artsrigt og omfatter bl.a. padder, snoge, insekter og fugle. Desuden udgør moseområderne ofte et vigtigt yngleområde for mange dyr, hvis de findes i sammenhæng med søer og vandhuller.
   

Enge (ferske enge, § 3-område jf. naturbeskyttelsesloven):

• Ferske enge findes typisk på lavbundsarealer ofte i tilknytning til vandløb, søer eller moser. Engen udgør et sårbart men vigtigt levested for mange insekter, padder og fugle.  

Overdrev (biologiske overdrev, § 3-område jf. naturbeskyttelsesloven):

• Biologiske overdrev findes på veldrænede, vedvarende tørbundsarealer med lysåben urtevegetation uden anden kulturpåvirkning end græsning eller slåning. Overdrevene er sårbare over for omlægning, gødskning og tilgroning. De udgør et vigtigt levested for mange forskellige dyregrupper og indeholder bl.a. en stor artsrigdom af insekter og sjældne svampe.

Øvrige naturtyper som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er:

• Strandenge og strandsumpe.

Arealer der indgik i Grønt Danmarkskort udgjorde i Kommuneplan 2017 samlet 33,8 km2.

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser udgjorde 27,83 km2. Potentielle naturområder udgjorde 0 km2. Økologiske forbindelser udgjorde 4,78 km2. Potentielle økologiske forbindelser udgjorde 1,19 km2.

Arealer der indgår i Grønt Danmarkskort i Kommuneplan 2021 er samlet 35,18 km2.

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser udgør nu 28,39 km2. Heraf var et mindre areal på omkring 0,12 km2 ved Mølleåen i forvejen del af en økologisk forbindelse, men er nu også udpeget som naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Potentielle naturområder udgør fortsat 0 km2. Økologiske forbindelser udgør fortsat 4,78 km2. Potentielle økologiske forbindelser er øget med 0,94 km2 til samlet at udgøre 2,13 km2.

De naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, som er tilføjet med Kommuneplan 2021, er Natura 2000-område ved Sandbjerg Østerskov, som udgør 0,43 km, Natura 2000-område ved Mølleåen, som udgør 0,12 km2, og en lille del af et Natura 2000-område ved Ravnebakken, som udgør 0,01 km2.

De potentielle økologiske forbindelser, som er tilføjet med Kommuneplan 2021, er Eskemoserenden mellem Eskemoseskov og Langedam, som udgør 0,22 km2, og åbne landskaber ved Øster Sandbjerg, som udgør 0,72 km2.

Den forøgede arealmæssige udvidelse af Grønt Danmarkskort i Rudersdal Kommune fra Kommuneplan 2017 til Kommuneplan 2021 på i alt 1,38 km2, skyldes statens justering af Natura 2000-områderne i 2018 og kommunens udpegning af de to nye potentielle økologiske forbindelser: Området ved Eskemoserenden og Øster Sandbjerg
området.

Kommunen har i den forløbne planperiode primært koncentreret naturforvaltningsindsatsen i det eksisterende Grønt Danmarkskort herunder særligt: Vaserne, Maglemosen ved Vedbæk, områder syd for Sjælsø samt i det nyudpegede potentielle økologiske forbindelse ved Eskemoserenden.

Kommuneplan 2021 rummer ikke en udpegning af nye potentielle naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Dette skyldes, at kommunens værdifulde naturområder allerede er omfattet af udpegning som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser eller er landskabsfredninger uden særlige
naturbeskyttelsesinteresser. I grundlaget for udpegningen indgår kommunens lokale kendskab til områdernes naturværdi og potentialer.