Klimatilpasning

Arealer i risikoområderne bør friholdes for ændret anvendelse, bebyggelse og anlæg, som ikke er tilpasset den øgede risiko. Undtaget herfra kan være samfundsmæssigt, nødvendige tekniske anlæg eller landbrugsanlæg.

Nye anlæg må kun etableres, såfremt der planlægges tilstrækkelige afværgeforanstaltninger.

Risikoområder er vist på kort:

Kort over risiko for oversvømmelse

Eksisterende bebyggelse og anlæg kan sikres med afværgeforanstaltninger, såfremt de har en væsentlig økonomisk værdi, såsom beboelsesbygninger. Man kan ikke forvente tilladelse til afværgeforanstaltninger til sekundær bebyggelse, terrasse- og haveanlæg m.v.

Risikoområder er vist på kort:

Kort over risiko for oversvømmelse

Afværgeforanstaltninger er foranstaltninger til forebyggelse eller hindring af skader som følge af oversvømmelser.

Afværgeforanstaltninger må kun etableres under hensyn til følgende forhold:

• Eksisterende rekreative og naturmæssige og landskabelige kvaliteter skal bevares og på sigt forbedres.
• Afværgeforanstaltninger skal om muligt etableres under hensyn til eksisterende anvendelse.
• Afværgeforanstaltninger må ikke medføre øget risiko for oversvømmelse andre steder.
• Afværgeforanstaltninger i større skala skal indgå i en overordnet planlægning for klimasikring.
• Afværgeforanstaltningerne skal være minimale og om muligt uden gene for naboer eller offentligheden.

Afværgeforanstaltninger, der har virkning på tværs af kommunegrænserne, skal sikres gennem tværkommunalt samarbejde.

Fortætning i byområder må ikke medføre øget risiko for oversvømmelser.

Ved byomdannelse og udviklingsprojekter skal følgende, så vidt muligt, indarbejdes:

• Hensyn til arealbehovet for klimaindsatser, herunder anlæg til regnvandshåndtering
• Rekreative elementer, herunder at ”grønne og blå rum”, det vil sige natur og vand, integreres i byområdet
• Respekt for eksisterende kvaliteter som byrum, kulturmiljøer, arkitektoniske værdier og den trafikale tilgængelighed for forskellige brugergrupper.

Lokalplanlægningen skal i de udpegede områder med risiko for oversvømmelse tage stilling til behov for etablering af afværgeforanstaltninger eller friholdelse for anvendelse, anlæg og bebyggelse.

Lokalplanlægningen skal i de områder, der er vandoplande til risikoområderne, tage stilling til behovet for forsinkelse af regnvand for at forebygge oversvømmelse i risikoområderne.

Risikoområder er områder, som kan blive udsat for oversvømmelse. Risikoområderne er vist på kort:

Kort over risiko for oversvømmelse

Udpegningen er foretaget af kommunen og er sket på grundlag af den beregnede sandsynlighed for vand på terræn, som følge af kraftige regnhændelser. Der er beregnet for en 100-års hændelse i år 2120. Der er ikke taget højde for eventuelle stigninger i det terrænnære grundvand.

Retningslinjerne om oversvømmelse betyder, at der vil være skærpede regler for ny bebyggelse, tekniske anlæg og ændret anvendelse i risikoområderne samt i oplandene hertil.

En måde at håndtere store regnhændelser på er, at indtænke regnvandshåndtering i byplanlægningen, så fodboldbaner, legepladser mm. kan blive anvendt til tilbageholdelse af vand inden det ledes til udløb.

Øvrige mulige tiltag omfatter grønne tage, regnbede med nedsivning, mindste sokkelhøjde, terrænregulering og arealrestriktioner.

Separering af regn- og spildevand, også kaldet separatkloakering, betyder, at kloaksystemet bliver adskilt i separate rør til regn- og spildevand. Det vil sige, at grundejere skal omlægge kloakrør på egen grund, så regn- og spildevand ledes i adskilte rør frem til skel.

Når spildevand og regnvand holdes adskilt, skal regnvandet udledes til søer, vandløb og havet.

Hos en del grundejere sker en del af afvandingen af deres grund gennem rørlagte vandløb i deres have.

Fingerplan 2019 indeholder mulighed for at dele af de indre grønne kiler og kystkilerne kan anvendes til klimatilpasning forudsat, at det ikke forringer og i videst muligt omfang styrker natur og vilkår for friluftsliv. Det kan fx være regnvandssøer og kanaler, der kan bidrage til en øget rekreativ værdi af de grønne kiler, eller nedgravning af tekniske anlæg, fx spildevandsanlæg, som kun i beskedent omfang kræver synlige installationer på overfladen.

Fingerplan 2019 (Erhvervsstyrelsen.dk)

Novafos gennemfører, i tæt samarbejde med Rudersdal Kommune, en række analyser for at finde den samfundsøkonomisk og miljømæssigt bedste løsning for udbygningen af kloaksystemet. Det kan være en udbygning af det eksisterende fællessystem eller separering af regn- og spildevand.

Rudersdal Kommune er opdelt i 12 områder efter vandoplandene, hvor kommunen vedtager områdeplaner, der fastlægger de fremtidige løsninger.

Områdeplaner for klimatilpasning (Link deaktiveret)

Rudersdal Kommunes Spildevandsplan 2017 har følgende fokuspunkter:

• Mulighed for afkobling af tag- og overfladevand i fælleskloakerede områder
• Fastsættelse af maksimal befæstelsesgrad ved til- og nybyggeri
• Indsatser overfor vandmiljøet.

Spildevandsplanen beskriver, hvordan regn- og spildevand skal ledes væk i kommunen. Et af formålene er at mindske oversvømmelser fra kloakkerne og mindske overløbene af blandet spildevand og regnvand til naturen, når det regner kraftigt.

I spildevandsplanen fastsættes krav om områdeplaner for udbygningen af kloaksystemet. I spildevandsplanen fastsættes serviceniveauet for, hvor meget regn- og spildevand kloaksystemet skal kunne lede væk.

Rudersdal Kommunes Spildevandsplan 2017

Rudersdal Kommune dannede i 2017 vandselskabet Novafos sammen med otte andre kommuner. Sammen ejer de selskabet. Novafos leverer drikkevand til en stor del af kommunen og håndterer regn- og spildevandet i kloakker og på renseanlæg.

Kommunerne og Novafos er i tæt samarbejde om klimatilpasningen på tværs af kommunerne.

Rudersdal Kommune er omgivet af Lyngby-Taarbæk, Furesø, Allerød og Hørsholm kommuner.

Kommunerne Allerød, Hørsholm og Rudersdal grænser op mod Sjælsø. De tre kommuner omkring Sjælsø samt Novafos indgår i et samarbejde om at undersøge tilstanden i søen samt mulighederne for at reducere udledningerne til den.

Der er etableret et samarbejde med Hørsholm og Fredensborg kommuner samt kommunernes forsyningsselskaber omkring miljø- og klimasikring af Usserød Å.

Kommunerne, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Rudersdal grænser op mod Furesøen.

Mølleåen er fælles med Lyngby-Taarbæk Kommune, og der sendes i dag spildevand over kommunegrænsen til renseanlæg i Lyngby-Taarbæk.