Værdifulde landskaber

De værdifulde landskaber er udpeget på:

Kort over værdifulde landskaber

De værdifulde landskaber skal beskyttes. Inden for de værdifulde landskaber må tilstanden og arealanvendelsen af særlige værdifulde sammenhængende helheder og enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer landskabets kvaliteter eller mulighed for at styrke eller genoprette kvaliteterne.

Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes landskabsværdier eller i følge af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.

Tilstanden og arealanvendelsen må kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og hvis det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer. 

Inden for de værdifulde landskaber må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug og skovbrug.

Inden for de værdifulde landskaber må der ikke inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding eller placering af ren jord.

Fredede områder og værdifulde landskaber skal friholdes for større tekniske anlæg som vindmøller og solenergianlæg. Tekniske anlæg kan kun etableres i de værdifulde landskaber, hvis de er af mindre omfang og under hensyn til stedets landskabelige værdier. De må herunder ikke være synlige fra omkringliggende veje, stier og naboejendomme.

Ved etablering af ny bebyggelse eller væsentlig ombygning af eksisterende bygninger og anlæg, inden for de værdifulde landskaber, skal hensynet til landskabet tillægges særligt stor vægt således, at byggeriet og anlægget ved dets placering og udformning underordner sig og passes ind i landskabet.

Der kan etableres rekreative støttepunkter i form af stier, formidlingsskilte, shelters eller bålpladser, som understøtter det almene friluftsliv. De rekreative støttepunkter skal ved placering og udtryk passes ind i landskabet.

Landskabet er skabt af et mangeårigt samspil mellem mennesker og natur. Landskabet afspejler således lag af kulturhistorien, hvor et tydeligt samspil mellem naturgrundlag og arealanvendelsen typisk giver karakterstærke landskaber, hvor vide udsigter, monumentale byggerier og landskabsrum afgrænset af fx skovbryn eller større naturområder er med til at skabe markante, visuelle oplevelser. 
 

De værdifulde landskaber er landskaber, som rummer særlige landskabelige kvaliteter i form af en stærk landskabelig karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Disse landskaber kan også betegnes som bevaringsværdige landskaber.
 

Kommuneplanen udpeger 37 områder som værdifulde kulturmiljøer. De afspejler dele af kommunens udviklingshistorie og flere af dem omfatter værdifulde landskaber med beskrivelse af den betydning, som kultursporene i de konkrete landskaber har for det udpegede steds særlige udviklingshistorie.
 

Læs mere om Kulturmiljøer

Landskabsbilledet i Rudersdal Kommune præges i sær af Furesøen og Sjælsø og deres omgivelser, Mølleåen, skovene Rude Skov, Jægersborg Hegn og Geelskov, kyststrækningen langs Øresund og de grønne kiler af sammenhængende ubebyggede arealer, der veksler mellem mindre skove, vådområder og åbent terræn. 

Isens bevægelser for 15.000 år siden har skabt det terræn som stadig ses tydeligt i landskabet. Det typiske træk er morænebakkerne, der dækker det meste af kommunen. Mod nordøst ligger dødislandskabet med bakker og vandfyldte lavninger, hvor isolerede ismasser har ligget tilbage og smeltet. Gennem Rude Skov forløber et randmorænestrøg, der ses som et sammenhængende bakkeforløb – en israndslinje. Markante tunneldale, hvor vand fra de smeltende ismasser har løbet mod havet, skærer sig gennem morænefladerne som langstrakte dalforløb. Kikhanerenden, der forbinder Furesøen, Vejlesø og Søllerød Sø med kysten, ligger som et sådant markant dalstrøg. Mølleåen, der løber langs overgangen til Lyngby-Taarbæk Kommune, følger ligeledes en formodet tunneldal. Langs kysten har stenalderhavet stedvist gravet sig ind i det landskab, som istiden efterlod, og skabt stejle kystskrænter. Maglemosen, som også i dag er et markant landskabselement, var i tiden efter isens tilbagetrækning en fjord, som strakte sig fra området, hvor Vedbæk Havn ligger i dag og ind i landet i området nord for Trørød.

Det er karakteristisk, at de bebyggede områder og de gamle vejstrækninger i store træk er placeret under hensyn til landskabet, mens de nyere strækninger, hovedsageligt nordsyd orienterede trafikforbindelser som motorvejen og jernbanerne, kongevejene og tekniske anlæg, gennemskærer linjerne i landskabet. 
 

De ældre vejføringer som Skodsborgvej, Øverødvej og Ravnsnæsvej følger linjerne i landskabet. Skodsborgvej, Øverødvej, Gøngehusvej, Rundforbivej og Trørødvej forløber stort set parallelt med tunneldalen fra Holte til Vedbæk. 
 

De enkelte bydele er ofte afgrænsede i forhold til landskabet. Således ligger Birkerød og Bistrup naturligt på hvert sit plateau. Afgrænsningen af Holte følger israndslinjen mod nord, Furesøen og Geelskov. Søllerød er oprindeligt udbygget på et højdedrag syd for tunneldalen. Nærum er beliggende på et plateau syd for tunneldalen. Gl. Holte er naturligt afgrænset i forhold til Trørød, men indeholder en nyere lavtliggende nordlig del. Trørød ligger på det lavtliggende plateau, som udvider sig mod Maglemosen og Vedbæk. Trørød og Vedbæk adskilles i nord af Maglemosen og i syd af Kikhanerenden. Vedbæk og Skodsborg er naturligt veldefinerede i forhold til Øresund og Jægersborg Hegn. 
 

Bydannelsen i Rudersdal Kommune er relativt spredt. De enkelte bysamfunds afgrænsning i forhold til det åbne land har en fliget form med mange landskabskiler, der opdeler de bebyggede arealer. Det giver en stor kontaktflade mellem by og landskab, så at der overalt er kort afstand fra byen til det åbne land.
 

Landskabet fungerer som en rekreativ ressource for befolkningen i kommunen og i hovedstadsområdet. Der er offentlig adgang til store dele af landskabet. Landskabet rummer arealer, der drives som landbrug, hyppigt i form af hestehold, planteskoler, andet erhverv og en række friluftsanlæg.

Det åbne land i Rudersdal Kommune er omfattet af bestemmelserne for Fingerplan 2019s udpegning af grønne kiler. Langt størstedelen af det åbne land i Rudersdal er udpeget som indre grønne kiler og kystkiler, mens arealet fra vestlige bygrænse af Birkerød/Kajerød og ud mod kommunegrænsen til Allerød Kommune er udpeget som ydre grøn kile. Udpegningen af værdifulde landskaber i Rudersdal Kommune er sammenfaldende med de grønne kiler med undtagelse af ganske små arealer. Udpegning af områder med naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelse til Det Grønne Danmarkskort indgår alle i temaet værdifulde landskaber.

Se også omtale af Grønt Danmarkskort under siden om natur. 

Landskaberne hænger sammen på tværs af kommunegrænserne. Det skal tilstræbes, at der er enighed mellem kommunerne om at bevare landskabsværdierne på tværs af grænserne. 
 

De landskabsinteresser, der skal varetages sammen med Lyngby-Taarbæk Kommune, er Mølleådalen, Jægersborg Dyrehave og Furesøen. Disse arealer er overvejende sikret af fredning. 
 

Vest for Bistrup og Birkerød Erhvervsby ligger kommunegrænsen mod Furesø Kommune. Et åbent landskabsstrøg ligger som kile ned til bredden af Furesøen og adskiller byerne Farum og Bistrup/Birkerød. Stavnsholtkile-fredningen dækker dette landskabsstrøg, som strækker sig henover kommunegrænsen.
 

Landskabsinteresserne i forhold til Hørsholm Kommune handler om den grønne kile nord for Vedbæk og Folehaven. Arealet nord for Vedbæk er omfattet af en ny fredning. Landskabet op mod Folehaven skal friholdes for skovvækst.
 

De landskabsinteresser, der er fælles med Allerød Kommune, er særligt Sjælsø og området nord for Bregnerødvej, der er omfattet af fredningen af Stavnsholtkilen samt området vest for Kajerød, der er omfattet af fredning for Høvelte.